Monday, December 10, 2012

Julegrenen med sin pynt

Endnu en lille simpel dekoration til den farverige jul

Jeg har anvendt: 

Et stykke træ/en gren fundet i naturen.
Små fugle på clips
2 lilla glashjerter
En vase

Vælg dine egne favoritfarver og vær ikke så bange for om de nu matcher - enkeltheden gør at dekorationen godt kan tåle et lidt anderledes farvemix - synes jeg.

Jeg ønsker dig en farverig jul!

Endnu en lille simpel dekoration til den farverige jul

(English text under pictures)
__________________________




______________________________
I have used:

A piece of wood / branch found in nature.
Small
birds on clips
2
purple glass hearts
A
vase

Choose your own favorite colors and do not be afraid of whether they match - the simplicity of this decoration can tolerate a slightly different color mix.

I wish you a colorful Christmas!

Sunday, November 25, 2012

3 hurtige juledekorationer:

Den spirituelle, den eventyrlige & den søde

Keep it simple - lav juledekorationer af det du har.

Jeg har lavet 3 eksempler eksempler på enkle juledekorationer, af noget jeg havde liggende.
Så hvis du ikke føler, at du har tid til at købe gran, ler og bruge timer på, at lave en dekoration inden 1. december, kan du måske få lidt inspiration her.
Brug et fad eller en stor tallerken som bund, til at samle dekorationen på, og lad så ellers fantasien bestemme, hvad du ligger på fadet.



Det kan for eksempel være:

Julekugler, fyrfadsstager, bloklys, grene, blade, grankogler, fugle, nisser, spirituelle symboler (f.eks. Buddha, madonna eller Jesus), perlekæder, dyr (f.eks. hjorte, heste, rensdyr), muslingeskaller, duftende potpourri...




English:
Keep it simple - make decorations of things you have in your home.

I show 3 expamples: The Sweet, The Spiritual & The Marvellous.
Use for example: Christmas tree decoration, candleligts leafs, spruce cones, birds, gnomes, spiritual symbols, pearls, animal figures, sea shells, potpourri...  

_________________________________________________________


Den spirituelle


Jeg har anvendt:
En stor råhvid tallerken
 1 Buddha-figur
Et bloklys - dette i guld med hjorte-tryk
En lille klase julekugler
Et par små grene
En krystal
Et stykke træ
En tørret svamp og mos

_________________________________________________________

Den eventyrlige



Jeg har anvendt:

Sølvfad
En hjort
En juletræsfigur
Lilla silkebånd
Potpourri
Lilla blokys
En hjertesten
_________________________________________________________

Den søde
 

Jeg har anvendt:
Rundt, rødt fad
Stort rødt bloklys med glimmer
Englepigefigur
Små julekugler og hjerter
Konfektkugler
_________________________________________________________

God fornøjelse!

Tuesday, October 16, 2012

Smukke og inspirerende illustrationer

Illustrationer bliver ofte brugt i grafisk design til at illustrere budskabet på en kreativ måde. Mange illustrationer er så smukke, at de efter min mening, er kunstværker og kan være dekorative at dekorere hjemmet med.

Her er et par eksempler på Illustratorer, som jeg gerne ville dekorere mine vægge med og det er værd at kigge nærmere på disse kreationer:

http://www.conradroset.com/portfolio


Sunday, September 16, 2012

Sommerfuglens transformation


Søndagstanker
Jeg har en masse ideer og tanker jeg har lyst til at leve ud og at anvende denne blog mere kunne måske være et skridt på vejen til at få konkretiseret nogle tanker.
Jeg tror at mange kunstnere kan have disse søndags-følelser.

Sangerinden
Maria Montel beskriver det også i en af sine sange:





"
HEJ MIN SØNDAG
VI FÅR INGENTING GJORT
MEN HVAD GIR´ MENING
SKA´ VI BYGGE OS EN BRO
OP TIL HIMLEN
DER HVOR HVOR DRØMMENE SKU´ BO
...

HEJ MIN SØNDAG
HVORFOR FLØJ DU DOG DIN VEJ
MED DE VINGER
SOM DU LOVEDE MIG
"

Det er ofte søndag at jeg får en masse ideer, men får ingenting gjort...
Mine drømme kredser ofte omkring at skrive en bog, designe lamper, designe møbler, male på tekstiler, skrive artikler og lade kunsten sprede sig ud over det traditionelle lærred...

Transformation
En klog dame fortalte mig for nyligt om at vores liv er som en sommerfugls: Vi starter som en larve, nogle når videre til puppen, mens andre forbliver som larve. Nogle forbliver i puppen, mens andre forvandler sig til en sommerfugl.


Mit mål er at blive til / forblive en sommerfugl.


Et digt om transformation

To lette sommerfugle
Der legende mødes

Hvirvles rundt i en sky
Af transformation
Formering
Til tusinde
Som stiger op
Lyser op
Som stjerner
På en nattehimmel

Suges ind
I dyb, dyb sort
Stilhed
Ingenting
En ren klang
Lyser op
Viser vej
I en spiral
Til lyset
For enden
Til evighed


Digt og maleri af Heidi Sinnet 





Tuesday, September 04, 2012

Digt om "Passionens Tango"

En af mine mange passioner er dansen. 
Tangoen er ny for mig, men den har allerede rørt noget i min sjæl, som dette digt og maleri udtrykker.

It takes two to tango - maleri af Heidi Sinnet

Passionens tango

Passionens tango
I røgfyldte lokaler
Toner
Af livets glød

Tæt
Svinger vi sammen
Igennem natten
Bliver til én

Passionen tango
Våd og varm
Fugtige hænder
Dybe blikke

Udenfor
Regner natten væk
Inde er ilden tændt
Varm og rød

Digt og maleri af Heidi Sinnet

Wednesday, August 15, 2012

Et lille digt om løgnen





Sandheden
fortæller én side af historien
løgnen 
fortæller en anden
som skaber mulighed
for en ny forståelse
en stilhed
en hjertebanken
der slår sig sig selv i stykker
af frygten for at miste

Digt og maleri af Heidi Sinnet

Saturday, July 21, 2012

Inspirerende 20'er stil i "The Wild Party"





Festen blev sat i gang en lørdag aften på Gladsaxe Ny Teater til musicallen "The Wild Party". Musicallen foregår i 20'erne med en stemning af boheme, cabaret, swing, erotik og fuldskab.





Scenografien af en bohemelejlighed fra 20'erne er stemningsfuldt, vellykket og inspirerende udført og stilen er spredt til salen, siddende ved caféborde med 20'er lamper der dæmpes under forestillingen.

Andre musicals i samme stil, som findes på video er:
Chicaco, Moulin Rouge, Nine og Burlesque.
Tapeter, sminkebord, gammel gramofonplade, flygel og dæmpet belysning samt smukke 20'er kjoler, corsager, måske kan vi overføre noget af den stil og glamour til hverdagen og boligen igen?
Og musikken ikke mindst...Lad hver dag være en fest!


Sunday, June 10, 2012

Mangler du en velkomstdrink?

Et besøg på "The wining and dining Fair" resulterede i et køb af en spændende og anderledes drik: "Hutchison's Ginger Wine".

Denne skotske specialitet er en smagsoplevelse i sig selv: Sødme med eftersmag af chili og ingefær, der kradser på tungen og i halsen.

Jeg kan også anbefale opskriften:
Hutchison's Ginger Wine blandet med 2/3 æble cider og med en isterning. Perfekt som en anderledes velkomstdrik.



Du kan købe vinen hos Mac Y og se flere gode opskrifter på deres website:http://www.macy.dk under "ingefærvin"

Friday, June 01, 2012

Personlig collage - unik og personlig kunst

Personlig collage kunst

Det bliver mere og mere populært at få personlig kunst på væggen.

Vi vil gerne have noget unikt - som ingen andre har.
Og med et motiv, der betyder noget for os.

Jeg har gjort det til mit speciale at male dine minder ind i et rigtig akrylmaleri ud fra dine farveønsker,
så du har et smukt personligt maleri at dekorere din væg med.

De viste maleri de ekspressive af slagsen med computer manipulerede portrætter overført på lærred og kombineret med akrylmaling.

Det øverste eksempel er en gave til kæresten - fra hende til ham. Det nederste er et maleri med ferieminder, en gave fra ham til hende.

Se flere eksempler på personlige collager og malerier på: www.stylizeart.dk

Thursday, May 24, 2012

Personlig kunst - skal det være smukt eller provokerende?

... eller måske begge dele?

Nyhederne sendte en dag et kort indslag om at vi gerne vil have personlig kunst, som vi selv indgår i.


Indslaget omhandlede Kristian Hornsleth, den skspressive kunstner der maler kruseduller og Fuck over nøgenmodeller og tjener mange hundrede tusinder på det.

Man kan enten hade eller elske ham og hans kunst.

Første gang jeg så hans malerier live, blev jeg måske en smule forarget - var til fin fernisering i Nordsjælland og stod der med min vin og "FISSE" lige op i synet.

Nu fascineres jeg af hans evne til at komme frem i verden og frem med sin kunst og synes også at kunne se meget mere dybde i mange af hans malerier nu, end jeg kunne til ovennævnte udstilling.

TV indslaget viste en ung mand som betalte 120.000 for at få malet sig selv sammen med nøgne modeller i bedste Hornsleth stil og af selveste von Hornsleth.

Fint at der igen blivar sat lidt fokus på den personlige kunst og måske spreder det sig til mine personlige malerier, som jeg fortæller om i næste indlæg.



Besøg Hornsleths hjemmeside og bliv fascineret eller forarget på: www.hornsleth.com

Friday, April 27, 2012

Kobbersmykker med mening


aMouschka designer smukke smykker i levende materialer som sten og kobber.

Køber du hendes udskårne elefant i kobber, går 10 % af overskuddet går til bekæmpelse af moderne slaveri. Så kan du smykke dig med god samvittighed!

Flere kendte bærer nu aMouschkas smykker, bl.a. Jokeren og div. X-Factor stjerner.

Bustikken Amouschka & Friends - Ethical Accessories Store, Oehlenschlægersgade 41, Kbh. V. er et besøg værd. Her finder du, udover Mouschkas smykker, også design fra andre danske kunstnere. 

Du kan også vælge dit eget kraftdyr, som giver dig kraft i hverdagen - efter indiansk filosofi.
Se mere på http://www.amouschka.dk/ eller på Facebook : http://www.facebook.com/amouschkaandfriends





Sunday, March 25, 2012

Forårsfornemmelser med feng shui


Af Heidi Sinnet (har været trykt i avisen "Boligliv")

Feng shui er en årtusinde gammel indretningsfilosofi, hvor man ved hjælp af bl.a. verdenshjørnerne skaber en harmonisk & funktionel indretning.

Feng shui er en god måde at få renset ud i gamle energier og starte på en frisk på, hvilket vi jo ofte får behov for i forårsmånederne. Det gælder dog ikke om kun at få ryddet op og smidt ud, men lige så meget om at skabe smukkere og mere funktionelle rum og forbedre boligens energi, så man føler sig godt tilpas. Dette gøres ved hjælp af farver, former, materialer og møblernes placering.

Når man indretter med feng shui går man også ind og styrker områder i ens liv, hvor man ønsker vækst. Det kan bl.a. dreje sig om karrieren, helbredet, kærligheden eller økonomien.

De forskellige områder finder man frem til ved hjælp af et baguakort, som tegnes ind på boligens plantegning. Derefter går man huset igennem rum for rum og ser om indretningen er optimal eller om den kan forbedres.

Har man en have gennemgås denne og der ses på beplantning, former, farver og stemningen – især omkring indgangspartiet, som jo er det første man ser, når man ankommer til huset.

Firmaet Stylize har specialiseret sig i indretning med feng shui og kunst. Firmaet er ejet af Feng shui-konsulent, designer og kunstner Heidi Sinnet. Heidis brede baggrund gør at hun ser på indretningen som en helhed. Den skal først og fremmest afspejle beboernes behov. Derudover må der godt være personlighed i indretningen, og der tages udgangspunkt i eksisterende møblering, med mindre helt nye møbler ønskes. Helheden i boligen skabes ved at kunst, møbler, farver og tilbehør harmonerer. Samtidig kan der sagtens skabes dynamik ved hjælp at kontraster og spændende sammensætninger, hvis dette ønskes.

Ønskes der ny kunst, kan feng shui-indretningen gennemføres ved hjælp af personlige malerier, der males specielt til rummet. Her kan der vælges motiver og farver, så det udover at være dekorativt også går ind og styrker baguaens områder.

Friday, February 24, 2012

Inspiration fra Cuba


Jeg er kommet tilbage fra 14 dage på Cuba og har en masse indtryk med mig.

Et par af indtrykkende blev til udtryk i form af malerier da jeg kom hjem.

Maleriet til venstre er inspireret af afskallede mure og salsa!


Havana - en pulserende by fuld af musik, mennesker, cigarer, Rom, salsa og slidte bygninger.

De små sidegader i den gamle bydel er en lige så stor atraktion som de store monumenter. Her fornemmes det cubanske liv, på godt og ondt. Trods huse der er ved at falde fra hinanden og gamle amerikaner biler der ikke kan køre, er der en venlig stemning blandt indbyggerne. Her føler man sig velkommen.

Som kunstner og grafiker er der rigtig meget inspiration at hente på Cuba.

Især de afskallede huse er inspirerende, da de skaber et kunstværk i sig selv, med lag på lag af gammel farve, mur og fugt.

Samtidig har et utal af kreative cubanere dekoreret byens mure med det ene kunstværk efter det andet - og mange af dem selvfølgelig af revolutionæren Ché.

Farverne inspirerer også til at eksperimentere med nye farvesammensætninger:
Turkis, sammen med okker, rustrød og gammelrosa.

Nu er Fidel Castro gået af og det bliver spændende og se hvor meget landet forandrer sig i fremtiden. Jeg vil gerne tilbage om måske 5 eller 10 år og få nye indtryk med hjem.

Cuba er et besøg hver - men skynd dig imens den har nuværende charme, som måske går tabt med tiden...