Thursday, May 24, 2012

Personlig kunst - skal det være smukt eller provokerende?

... eller måske begge dele?

Nyhederne sendte en dag et kort indslag om at vi gerne vil have personlig kunst, som vi selv indgår i.


Indslaget omhandlede Kristian Hornsleth, den skspressive kunstner der maler kruseduller og Fuck over nøgenmodeller og tjener mange hundrede tusinder på det.

Man kan enten hade eller elske ham og hans kunst.

Første gang jeg så hans malerier live, blev jeg måske en smule forarget - var til fin fernisering i Nordsjælland og stod der med min vin og "FISSE" lige op i synet.

Nu fascineres jeg af hans evne til at komme frem i verden og frem med sin kunst og synes også at kunne se meget mere dybde i mange af hans malerier nu, end jeg kunne til ovennævnte udstilling.

TV indslaget viste en ung mand som betalte 120.000 for at få malet sig selv sammen med nøgne modeller i bedste Hornsleth stil og af selveste von Hornsleth.

Fint at der igen blivar sat lidt fokus på den personlige kunst og måske spreder det sig til mine personlige malerier, som jeg fortæller om i næste indlæg.



Besøg Hornsleths hjemmeside og bliv fascineret eller forarget på: www.hornsleth.com